Seneste

Berntsen sætter spot på PC vs Nextgen - del 2

1457

24-10-2014 20:19

I forbindelse med købet og brugen af min nye computer, har jeg lavet denne lille todelte artikel. Denne anden del af artiklen kommer til at handle om hardwaren og hvor brugbart mit setup er og lad os starte ved om det overhovedet virker.


 


Sådan ser computeren ud i samlet tilstand. Den er lige knapt 25 cm x 29 cm x 40 cm (med kabler sat i)

Computeren uden kabinettet. Her kan man se at toweret er opdelt i to dele. Overdelen med PSU, harddisk og CD/DVD-rom plads

Nedre del med bundkort, ram og grafikkort

Hr. Berntsen, Hr. Berntsen, virker det så?!


Et af de store problemer, ved selv at bygge en PC og bruge den til gaming, er naturligvis kompatibiliteten med spil. Jeg er ikke verdens største hardware-nørd, så allerede ved hardwaren stødte jeg ind i uforudsete kompatibilitets-problemer. Mit bundkort og min SSD-harddisk ville ikke kommunikere ordentligt sammen, hvilket betyder at når jeg starter computeren op fra kold, vil bundkortet ikke se min SSD, hvorfor jeg skal tænde og dernæst genstarte computeren, hver gang den har været slukket.


Men det er altså en lille ting, der naturligvis er irriterende, men noget jeg overlever (og på et eller andet tidspunkt får fixet). Overordnet set kører computeren ganske fortrinligt.


Nå ja og så var der jo også lidt problemer, med at mit grafikkort var lidt for stort, så jeg måtte skære i kabinettet og lave lidt fuskerier.


  Her kan man se udskæringen jeg måtte lave. Jeg måtte også løfte strømforsyningen lidt, som man kan se på næste billede.

 Den løftede strømforsyning, læg mærke til mellerummet mellem forsyning og kabinet.

Hvad så med det gamingmæssige setup?


Jeg har jo en Xbox 360-receiver, så jeg kan sætte mine 4 joystick til og det fungere stort set upåklageligt. En sjælden gang i mellem mister den forbindelsen (hvor der stadigvæk er batteri på joysticks), så man skal genstarte receiveren, men ellers virker joysticks-tilslutningen upåklageligt.


Utroligt mange spil er jo direkte konsolporte, så de spil fungere for det meste perfekt sammen med et xbox-joypad. Det eneste port-spil jeg har spillet, hvor der var kompatibilitetsproblemer, er den forholdsvist nye titel Tomb Raider, hvor den ikke altid lige fattede at forklare mig, hvornår og hvilken knap jeg skulle trykke på i en quicktime-event. Pænt irriterende. Så til at starte med, indtil jeg havde luret fejlen i systemet, måtte jeg skifte til keyboard ved quicktime-events, for der fungerede det nemlig uden problemer.


 



Det er sådan én jeg har. En lille receiver fra Microsoft som kan skaffes via amazon og lignende.

Hvad er PC-platformens største svaghed, i et ”konsol”-øjemed?


For mig at se, så er det største problem ved at bruge PCen som en konsol, at PCen er en meget ”selvisk” platform. Her er Diablo III nok det allerbedste eksempel, fordi spillet nemlig kun er udkommet i en ”sofa-udgave” til konsollerne. Altså en udgave, hvor flere spillere kan spille lokalt på én og samme skærm. Den mulighed savner jeg så sandelig på PC. Diablo III er desværre ikke alene om det, hvor både Left 4 Dead og Sacred 2 kan nævnes som andre eksempler og der er mange flere.


Det er som regel de spil, der laves specifikt til PC, der får denne ”selviske” måde at spille på, hvor langt størstedelen af de ports der laves til konsol først, normalt giver spillerne de samme muligheder på tværs af konsollerne.


Ingen sofa-diablo til min PC :(

 



Til gengæld er der ret så mange spil på min steam.

Så kan det anbefales selv at lave en PC-konsol?


Hvis man som gamer gerne vil købe tonsvis af spil, men samtidigt har et begrænset budget, så kan det sagtens betale sig, og anbefales, at få sig en gamercomputer og bruge den med enten et Xbox One joystick, en receiver eller lignende. Man skal naturligvis forberede sig på, at alt ikke virker perfekt på en PC, så man sommetider lige skal forhøre sig med Google og lave et par tricks, for at komme uden om problemerne. Selvom man kan møde komplikationer på alle de nye konsoller, så er der altså bare flere problemer på en PC og det må man tage med i beregningen. Om man er til at betale de 500-1000 (måske endda 2000), det koster at ekstra at få andre til at lave det, er jo op til en selv at vurdere, men det så begynder det at miste det økonomiske incitament.


Grunden til jeg valgte at lave det selv og i et micro-ATX kabinet (det man vel kan kalde mediumstørrelse kabinet/bundkort) er netop, at det er billigt og jeg (næsten, i så jo mine tweaks ;-) ) kan sætte fuldstørrelseshardware i min computer. Steambox bruger ITX-bundkort, hvilket betyder mikro-computere, men også at hardwaren de bruger til det, skal tages fra laptop-teknologien. Det ér lækkert, men markant dyrere.


Men hele salgsargumentet ligger simpelthen i spilkataloget. Mit har personligt aldrig været så bugnet for så få penge. Og så er det endda med mange gode, store spil. Jeg har ikke oplevet noget lignende siden jeg havde fyldt computeren med piratkopierede spil i stor stil. Det skal selvfølgelig tages med i beregningerne, at en computer opgraderes oftere end en konsol, men samtidigt så kan en PC (stort set) altid give spillene lige lidt mere ynde, og med de besparelser man har på at købe humble bundles og lignende, så giver det bare rigtig god mening. Hvis man er af typen, der køber rigtig mange release-spil, så er det jo også værd at tage med, at PC-spil normalt ligger 100-150 kroner under konsollernes priser ved release, men det må være op til en selv at vurdere om det giver mening.


Jeg er i hvert fald vældig, vældig glad for mit valg af konsol - og så har jeg ikke engang taget med, at det også er et mediecenter og en almindelig, hurtig arbejdsplatform.

Og nå ja, så var der setuppet:






















































Processor



Core i7 i7-4770K



2179



Grafik



MSI RADEON R9 270 Gaming 2GB GDDR5



1269



Ram



Kingston HyperX blu 1 x 8 GB



479



Bundkort



ASRock Z87M Extreme4



802



Kabinet



AeroCool M40 microatx



440



Strømforsyning



XFX Core Edition PRO450W V2



370



HHD



2 TB Toshiba DT01ACA200



523



SSD



OCZ Agility 4 Series SSD 256 gb



1089



 


 

Samlet



7152 kr



 Første del af serien kan læses her