Vi er efterhånden ved at have sovet ud og kommet os oven på sidste uges intense E3-dækning, her på redaktionen. Der kom et stort antal nyheder ud af årets E3 og det kan derfor være lidt svært at holde styr på dem alle. Derfor har vi lavet en oversigt over årets nyheder og opsummeret hver pressekonference og live stream, som vi har dækkket, i et enkelt afsnit.
EA Play
EA lavede i år deres eget event, weekenden inden E3 løb af stablen. De mest mærkeværdige spil var Battlefield 1, Fifa 17, Titanfall 2 og Fe, mens de andre annonceringer mest var fokuseret på hvad EA gerne ville have vist os, men ikke kunne grundet at de gældne spil ikke var langt nok henne i udviklingen. Mass Effect Andromeda kommer næste år og yderligere er EA i gang med en lang række nye Star Wars-spil. Her er alle nyhederne der kom ud af EA Play:
Ny gameplay-trailer fra Battlefield 1 udgivet
Titanfall 2 fremvist. Single player-kampagne annonceret.
Nye Star Wars-spil i udvikling hos EAs spilstudier
EA indie-støtte program annonceret. Første spil fremvist.
Ny Mass Effect: Andromeda trailer fremvist
Bethesda
Bethesda holdt deres pressekonference natten til mandag d. 13. Dansk tid. Det var ikke samme kaliber som sidste år, men vi fik da Dishonored 2 at se, plus en lang række DLC til Fallout 4 blev annonceret og fremvist. DOOMs multiplayer DLC blev også fremvist. Af de største annonceringer kan vi nævne at Fallout 4 får HTC Vive-support og at Skyrim udkommer i et HD remaster. Her er alle nyhederne fra Bethesda E3-konference:
Dishonored 2 fremvist til Bethesdas E3 pressekonference
The Elder Scrolls: Legends endelig fremvist
Nyt DLC annonceret til Fallout 4
The Elder Scrolls: Online - Dark Brotherhood & One Tamriel fremvist
Microsoft
Microsoft holdt et XBOX event som altid under E3. En af de helt store kæpheste igennem deres show var at Microsofts fremtidige eksklusive XBOX One-titler også udkommer til Windows 10 og når man køber én version, køber man også den anden. Udover dette annoncerede de XBOX One S, som er en mindre udgave af den nuværende XBOX One. Deres helt store annoncering var dog Project Scorpio, en forbedret udgave af XBOX One der kommer i slutninge af 2017. Her er de mange nyheder fra XBOX-showet:
Xbox One S bekræftet, kommer til august
State of Decay-efterfølger udkommer næste år
Se gameplay fra Rares nye IP, Sea of Thieves
Gwent fra Witcher 3 får standalone-udgave
Nyt gameplay fra Final Fantasy XV fremvist
Køb Gears of War 4 på XBOX One eller PC og spil det begge steder
Ubisoft
Ubisofts show var i samme stil som det plejer, med masser af fremvisninger, men også et par dårligt pacede interviews undervejs. Det var dog også Ubisofts 25 års jubilæum, så der var plads til lidt festligheder også. De fremviste en masse af de spil der blev annonceret sidste år, så som South Park: The Fractured But Whole, Ghost Recon: Wildlands og For Honor, men der var også plads til Watch Dogs 2 og det helt nye open world sportspil, Steep. Her er en oversigt over Ubisoft-nyhederne:
South Park: Fractured But Whole fremvist
Få et gratis Ubisoft spil hver måned resten af året
Eagle Flight fremvist på Ubisofts E3-pressekonference
Sony
Sony var klar med det helt store show i år. Ikke nok med at der var live orkester tilstede, som spillede under alle fremvisninger, så fremviste Sony en lang række kvalitetsspil. Af de helt store annonceringer kan vi nævne God of War og Days Gone. Læs nyhederne fra Sonys event herunder:
The Last Guardian får udgivelsesdato
Horizon: Zero Dawn gameplay fremvist på E3
Liv og død er i dine hænder i Detroit: Become Human
Flyv i X-Wing i Star Wars Battlefront X-Wing VR Missions
Batman Arkham VR annonceret til PS4
Call of Duty Infinite Warfare fremvist hos Sony
Crash Bandicoot remastered annonceret til Playstation 4
Kojima fremviser nyt PS4-projekt: Death Stranding
Nintendo
Nintendo havde valgt kun at have Tree House Live streams i år, hvor de fremviste både Pokémon Sun & Moon og det nye The Legend of Zelda: Breath of the Wild. Det var dog ikke det eneste, da de også viste spil frem onsdag og torsdag i løbet af E3-ugen. Det var mere low key end det plejer fra deres side, men alle var helt vildt imponerede af det nye Zelda. Vores søsterside, N-club.dk, har en oversigt over Nintendos livestreams, så du kan gense dem.
N-club har skrevet en lignende oversigt over Nintendos E3 nyheder: E3 2016: Det store overblik.
Som altid er vi glade for at dække E3 og det har endnu engang været en fest. I år gjorde vi tingene lidt anderledes ved at afholde live reaction streams under nogle af de største pressekonferencer. Som afslutning lavede vi en 'post E3-diskussion', som vi har redigeret og lavet om til et podcast. Du kan finde podcastet her: