Da THQ gik bankerot i sin tid, var Homefront én af de serier der blev solgt til en anden udgiver. Deep Silver har nu udgivet Homefront: The Revolution, udviklet af Dambuster Studios. Undertegnede har givet sig i kast med dette nye Open World FPS-spil, sat i et dystopisk USA i fremtiden.
Da Korea invaderede USA
Homefront: The Revolution foregår i en alternativ udgave af vores verden. I stedet for at den teknologiske revolution fandt sted i Silicon Valley, USA, så var det Nordkorea der revolutionerede verden. I bedste Apple-stil får det Nordkoreanske tech-firma APEX stor success med deres mobiltelefoner og andre devices. Dette leder til at APEX pludselig går ind i våbeanindustrien og begynder at distribuere våben til hele verden, heriblandt USA. I 2010 bruger USA stortset kun APEX-våben, hvilket viser sig at være en ulempe, da Nordkorea vælger at slukke for alle USAs våben, da de pludseligt invaderer de forenede stater. USA er derfor ude af stand til at modstå invasionen og Nordkorea overtager hurtigt USA.
Dette er præmisset for Homefront: The Revolution. Man spiller så som en del af USAs modstandsbevægelse, som prøver at vælte det nordkoreanske styre. Lederen af rebelhæren hedder Benjamin Walker. Walker skal i starten af spillet på besøg hos ens karakters rebelcelle, men bliver i den forbindelse anholdt af Korean People's Army (KPA), som fungerer som en slags militærpoliti. Man tilslutter sig derefter hoveddelen af den amerikanske modstandsbevægelse og prøver at finde ud af hvordan man kan befri Walker, som fungerer som et håbets symbol for det amerikanske folk.
Historien i Homefront: The Revolution, er som sådan okay, i hvert fald i sit hovedpræmis. Problemet er bare at spillet er fyldt med karakterer man ikke er så interesseret i, da de er flade og intetsigende, og det er svært at motivere sig selv til at komme videre med spillet historie, efter det første kvarter, som ellers fungerer ganske godt.
Godt potentiale, dårlig udførsel
Generelt set har Homefront: The Revolution en række gode idéer og nolge solide grundpiller. Men det er bare som om at spillet aldrig lever op til sit potentiale. Gameplayet er kedeligt udført, da det bare følger gameplay-konventioner fra andre FPS-spil, og man føler sig aldrig helt i kontrol over sin karakter. Man tager utroligt meget skade i skudkampe og det er tilmed svært at sigte med controller i spillet. Der er flere steder hvor man føler at spillet begynder at blive interessant, men pacing af quests og det at man ofte dør på vejen mellem sine aktiviteter, gør at man mister overblikket og lysten til at fortsætte.
Åben verden, kedeligt content
Homefront: The Revolution er en hybrid mellem et FPS-spil, som Call of Duty, og et open world-spil, som Assassin's Creed. Meget tidligt i spillet får man mulighed for at vandre rundt i Philadelphias forskellige distrikter. Alle distriker har en bestemt mængde af KPA-patruljer og baser. Man kan overtage disse baser ved at indtage dem og holde dem til man har udført et bestemt mål. Det gælder så om at overtage så mange baser, så man kan få etableret modstandsfolk så mange steder som muligt. Det fungerer egentlig fint, men det er hovedsageligt den største mulighed man har i den åbne verden. Der er andre ting man kan tage sig til, som at redde civile fra KPA-patruljer, men overordnet set virker den åben verdens content kedeligt.
Dårlig optimering spænder ben for god grafik
Homefront: The Revolutions største problem er dog at spillet er horribelt optimeret til at spille på PS4. Der er konstante op- og nedture i spilllets framerate, som skifter mellem en FPS på 60 og helt ned til hvad der føles som 20-30 stykker nogle gange. Hvis spillet havde haft en konstant FPS på 30, ville det have føltes meget bedre at spille. Den dårlige framerate er distraherende når man spiller og gør det sværere at fortsætte med at spille spillet i længere tid ad gangen, da man decideret bliver træt og frustreret af det. Dette skyldes højst sandsynligt at spillet slet ikke er optimeret godt nok tl PS4s hardware.
Ikke nok med det, så har spillet nogle sindsygt lange loadtider, når man skifter områder. Det er klart at PS4'eren skal loade nogle store områder med mange detaljer, men problemet er bare at det tager så lang tid at man mister interesse i at spille videre og til tider glemmer man hvad man havde gang i, i spillet.
Og det er ellers ikke fordi grafikken ikke er flot. Cryteks Cryengine viser en flot og detaljeret verden, men problemet er bare at den lave FPS gør det umuligt at nyde grafikken.
Konklusion
Homefront: The Revolution kunne have været et godt spil, men det er i det store og det hele holdt tilbage af tekniske udfordringer og kedeligt gameplay. Men det er jo ikke fordi at det ikke burde være muligt at lave et spil der har en stor åben verden og kører godt på PS4. Uncharted 4 har vist at PS4erens hardware er mere end nok til at få et spil til at være flot og køre flydende, og Open World-genren er en af de største nu om dage. Spil, som Grand Theft Auto V er endda endnu større og mere seamless end Homefront, og det kører langt bedre og loader kun en enkelt gang når man starter spillet op. Det er mig derfor en gåde hvordan Homefront: The Revolution kan køre så ringe på PS4. Spillets problemer er dog også understreget af middelmådigt spildesign og historiefortælling.