Seneste

Blizzard var under DDOS-angreb i nat

1424

14-04-2016 12:26

Blizzards servere har i nat været under et større DDOS-angreb, hvilket betyder at flere af deres spil ikke var tilgængelige. Der var tale om Blizzard EUs hjemmeside, World of Warcraft, Diablo 3, Starcraft 2 og Hearthstone. Da stortset alle Blizzards spil kræver en internetforbindelse, er dette en effektiv måde at sætte dem ud af spillet på.



Hacker-gruppen Lizard Squad har taget ansvar for angrebet på deres twitter-konto. Det lader dog til at der er kommet styr på situationen. Et DDOS-angreb er en forkortelse for Distributed Denial of Service Attack og betyder at en stor mængde af IP adresser prøver at komme på den samme online service på samme tid. Hackere kan ofte få adgang til tusindvis af computere, som de kan bruge til disse angreb og det sætter de fleste online services ud af spillet, indtil angrebet er overstået.



Lizard Squads motiver er endnu ikke klare, men eftersigende skulle 36 medlemmer af gruppen være blevet arresteret d. 31. marts i en global ransagning. Det ville dog være mærkeligt at angribe en spilservice, på baggrund af dette, men det kan ikke udelukkes at dette er grunden.