Destiny, nok et af årets mest hypede spil, er endelig kommet. Det er udviklet af Bungie, skaberne af den kritikerroste Halo-serie til XBOX. Bungie sigter dog efter alle konsolejere i denne omgang med deres nye spilserie Destiny - et sci-fi-FPS-eventyr med stærke MMO-elementer. Bungie selv betegner spillet som et ”shared world shooter” og det føles mest af alt som en sammensmeltning af Borderlands og World of Warcraft, så den betegnelse er ikke helt ved siden af. Det er altid svært at bedømme et så hyped produkt, idet at man går ind til spillet med meget høje forventninger, men undertegnede synes at Destiny er svejset rigtig godt sammen både æstetisk og styringsmæssigt. Spørgsmålet er dog: har spillets indhold og gameplay levetid nok?

Den anmeldte version af Destiny blev spillet på Playstation 4.

Historie og indhold

Destiny er et spil der er bygget op omkring sit univers’ historie. Bungie har gjort meget ud af at skabe en gennemført verden, hvor der bliver skabt en kontekst og årsag for de fleste ting. Spillet giver også både plads til PVE og PVP indhold, dog er PVE indholdet lidt bedre forklaret i spillets historie, end PVP indholdet. Overordnet set er der dog ikke særlig meget nyt at hente, men det laver ikke om på at historien og indholdet i spillet er solidt, trods mangel på nyskabelse.

The Traveler og the Darkness

Historien i Destiny drejer sig hovedsageligt om ’The Traveler’, en kæmpe metalkugle, fyldt med teknologi og viden, der blev fundet på Mars. The Traveler var med til at fremskride menneskehedens teknologi og levealder eksponentielt og var derved katalysator for en ny gylden æra i menneskehedens historie. Dette gjorde dem blandt andet i stand til at tage ud i rummet og kolonisere solsystemet. Men med sig bragte The Traveler en gammel fjende, kendt som ’The Darkness’.

The Darkness bragte horder af onde aliens med sig, som var med til næsten at udrydde menneskeracen og jorden, og samtidig dræne The Traveler for liv. The Traveler var med nød og næppe i stand til at redde den sidste by på jorden. Hvis vi spoler frem til Destiny’s start er hele solsystemet et postapokalyptisk sted, hvor der kun er denne ene by tilbage på jorden. Selvom The Traveler ikke er i funktion mere, nåede den alligevel at udsende nogle små robotter kendt som ’Ghosts’ for at lede efter helte der kunne beskytte menneskeheden fra udslettelse og måske en dag genoplive The Traveler. Disse helte bliver kaldt ’Guardians’ og det er netop sådan en man spiller som i Destiny.

Spillet starter med at ens ’Ghost’ (hvis stemme bliver lagt af Peter Dinklage, bedre kendt som Tyrion Lannister fra Game of Thrones) finder ens lig og genopliver det. Ghost bliver dog forfulgt af aliens kendt som ’The Fallen’, som er del af The Darkness’ legioner. Man skal derfor finde et våben som man kan kæmpe imod the Fallen med, og finde et skib så man kan komme tilbage til byen. Herfra lærer man hvad der er sket og sammen med Ghost sætter man ud på en farefuld færd der tager én på en rejse fra planet til planet. Jeg vil dog ikke spolere for meget af historien, så jeg stopper her.

Generelt er historien ikke specielt revolutionerende – i forhold til hvad jeg har spillet af den indtil nu - men den skaber nok kontekst for spillets ramme og skaber nok nysgerrighed til at holde opmærksomheden ved lige. Og så skaber historien et vibe af både Sci-fi og fantasy, der giver solsystemet en helt anden atmosfære end man er vant til.

Missionstyper – PVE-indhold

Der findes som standard 3 forskellige typer missioner, Story, Patrol og Strike. Hver af de fire planeter man besøger har mindst én af hver missonstype. Spilleren kan vælge at spille alene eller oprette et fireteam med andre spillere.

Story-missionerne er som sagt missioner der fremskrider historien. Det er igennem disse missioner at narrativet i Destiny fremskrider. Det er meget lineære oplevelser hvor spilleren ikke får lov til at udforske eller afvige for meget fra den satte sti, men det passer egentlig meget godt til den type missioner. Alle story-missioner belønner spilleren med udstyr.

Man får tilgenæld lov til at gå frit i Patrol-missionerne, som er at sammenligne med questing i MMO-spil, som World of Warcraft eller Guild Wars 2. Har får spilleren lov at udforske solsystemets planeter, uden at skulle holde sig til den lineære sti fra story-missionerne, og samtidig kan man samle quests op på vejen, som giver erfaringspoint og penge, eller man kan finde loot caches der indeholder udstyr.

Det største problem disse missioner har, ligger dog i level-designet. Planeterne er hverken specielt store eller åbne. De er allesammen formet i et cirkulært design, der gør at områderne virker større end de er, mens man effektivt set bare går i ring. De gange hvor man kan gå andre veje, som f.eks. ind i fjendernes baser, ender de i en blindgyde uden nogle nye quests, hvilket betyder man må bruge tid på at gå tilbage. Styrken ved patrol-missionerne er dog at man kan tage spillet i sit eget tempo og få lov at kæmpe  en masse kampe eller undgå dem hvis det er det man vil.

De quests man samler op på patrol-missioner er af forskellige karakter, men i realiteten er der kun 2 varianter: Typisk skal man hen til en position og aktivere et punkt eller også skal man slå et bestemt antal fjender ihjel, enten fordi man skal samle ting fra dem eller bare dræbe dem. Dette er dog ikke et problem, hvis du er vild med spillets kampsystem, da du så bare får flere muligheder for at opleve det.

Den sidste missionstype, Strike, er kun mulig at spille med andre spillere. Heldigvis kan man gøre brug af random matchmaking, så man nemt kan finde nogle at spille med, hvis man ikke lige har nogle venner ved hånden. Strikes fungerer som en 3-mands instance hvor man skal klare en række fjender og slå en stor boss til sidst. Den ene Strike-mission jeg prøvede var utroligt svær – og ikke kun fordi den 3. mand smuttede før vi gjorde missionen færdig. Vi nåede til bossen med kun to mand, men da vi manglede én havde vi store problemer med at klare den. Vi døde 3-4 gange til bossen og gav til sidst op. Det er forfriskende at et spil tør udfordre sin spillere og ikke vise nogen nåde, men for at Strike-missionerne bliver rigtig gode, så mangler man en måde at substituere et medlem der måtte forlade missionen midtvejs. Denne teknologi gør spil som World of Warcraft f.eks. brug af.

Der er også en missions-type der hedder Raid, men den har undertegnede endnu ikke prøvet, da man skal have 5 andre at spille med og der ingen automatisk matchmaking er. De er sådanset ’bare’ større og sværere end Strike-missionerne. Du kan læse om den første gruppe der har klaret Destinys første raid her på Playception.

Det største problem jeg ser med Destinys indhold er helt klart at det hurtigt kan blive redundant, især hvis du spiller alene eller hvis du spiller Patrol-missioner for langt tid ad gangen. Alt content er bygget til at du kan invitere andre spillere, så det kan godt blive lidt ensomt at spille spillet som et singleplayer spil.

The Crucible – PVP-indhold

Jeg har ikke brugt synderligt meget tid på PVP-delen i Destiny, bedre kendt som The Crucible inde i spillet, og den ene kamp jeg prøvede gik rigtig, rigtig skidt. Men det virker til at der er masser af måder at spille The Crucible på, hvilket man også må forvente af et Bungie-spil, i det Halo- serien altid har haft et rigtig godt PVP-komponent. Det virker dog til at være populært hos andre spillere, men undertegnede undgår nærmest konsekvent PVP-indholdet. Det skal dog siges at i størstedelen af PVP-spillemåderne bliver ens udstyr skaleret i forhold til andres, så man kan står på lige fod med andre, ligemeget om de er vidt forskellige levels.

Hvis jeg ender med at spille PVP-komponentet mere bliver denne del af anmeldelsen opdateret.

Gameplay

Destinys gameplay er en hybrid mellem det bedste fra FPS- og RPG-genrerne, i stil med Borderlands, og med et snært af MMO. Bungie har skabt et spil der er fuldt spilbart alene, men man vil altid møde andre spillere på sin færd og noget indhold kan kun gennemføres i grupper fra 3-6 personer som beskrevet tidligere. Som resultat af denne MMO-agtige stil, kan Destiny aldrig pauses, hvilket kan være en smule frustrerende til tider. Det mest almindelige gameplay loop i spillet er at spilleren vælger en missionstype hvor man indsamler penge, erfaringspoint og loot ved at nedkæmpe fjender. I bedste RPG-stil går spilleren op i niveau når nok erfaringspoint er indsamlet, som så låser op for flere stats og evner, som enten kan være passive eller aktive.

Der er hele tiden noget at lave i Destiny, om det så er PVE- eller PVP-indhold og det er en af spillets styrker. Undertegnede har ikke spillet hele vejen igennem spillets historie og er derfor ikke kommet til endgame-delen, men føler stadig der er masser at sige om spillets gameplay.

Endgame-indholdet er helt sikkert noget vi vil vende tilbage til når undertegnede har spillet den del af spillet, men det tager noget tid at komme dertil.

At skabe sin Guardian

Det første man får til opgave i Destiny er at skabe sin Guardian. Først vælger man class, hvor valget står mellem Titan, Hunter og Warlock. Disse classes har ikke så meget indflydelse på din gameplay-oplevelse, og det eneste, som classes rent mekanisk ændrer ved er dine aktive evner, såsom granattyper, måde at dobbelthoppe på eller hvilket type nærkampsangreb din karakter bruger, samt nogle af dine stats. Yderligere har hver subclass et unikt superangreb.

Men anden del af at skabe din karakter handler om udseende. Der er tre racer at vælge imellem: Humans, Awoken, samt Exo. Den race du vælger har udelukkende noget at gøre med dit udseende. Alle racerne har forskellige features man kan ændre på, som hår og øjenfarve, men Destiny’s character creator er ikke synderligt revolutionerede eller omfattende.

Fænomenal styring

Destinys styring er helt fænomenalt stram. Man føler sig altid i kontrol over sin karakter og når man trykker på en knap er der øjeblikkelig reaktion. Man kan virkelig føle at Bungie har brugt de sidste 15 år på at lave shooters til konsoller. Generelt er det utroligt tilfredstillende at styre ens karakter, som gør at man nemt kan komme ind i et godt flow når man spiller.

Kamp i Destiny

Som man nok kan forvente, så fylder kamp utroligt meget i Destiny. Spilleren har frit valg i sin indgangsvinkel til hver kampsekvens i spillet. Som standard har alle classes et primært våben, et specialvåben og et tungt våben. Spillerens primære våben er det våben du bruger mest, mens specialvåben er stærkere våben der gør det nemt at komme ovenpå en situtation, men som du kan ikke have ret meget ammunition med til. De tunge våben i form af raketkastere og tunge maskinerpistoler, er behjælpelige når det ser helt håbløst ud.

Der findes en række forskellige våbentyper indenfor hver kategori, så spilleren har rig mulighed for at tilgå en kampsituation på den måde de foretrækker, det kræver bare de finder våben af den type de vil bruge. Der er dog stor forskel på effektiviteten af våbene, og undertegnede synes f.eks. at snigskytteriflen er det klart bedste specialvåben, både pga. dens styrke og præcisionsevne. Som resultat føles det som om våbene ikke er helt så balancerede som man kunne håbe. I værste fald kan det gøre at spilleren ikke føler at hun har et valg omkring nogle våben i forhold til andre, pga. forskel i styrke og præcision.

En ting man hurtigt lærer er også hvor stærkt ens nærkampsangreb er og det føles utroligt tilfredstillende at bruge det. Når man så begynder at flette sine skydefærdigheder sammen med brugen af granater og nærkampsangreb, bliver der skabt et lækkert flow i kampsekvenserne, hvilket også er understøttet af den gode styring.

Man har som standard også altid en granat og et udvidet nærkampsangreb i alle classes, som begge har en cooldown efter brug. Som sagt tidligere kommer ens udvalg af disse an på class og subclass. Sidst men ikke mindst er der superangrebene, som du kan bruge fra tid til anden. De giver dig en kæmpe fordel og kan ofte gøre at du vinder en kamp frem for at dø. De føles som standard rigtig godt!

Til sammen giver disse valg mange muligheder i forhold til hvordan du skal angribe et kampscenarie og ofte kommer man ind i et rigtig godt flow der bare føles tilfredstillende. Hvis du er oppe imod en tilpas grum fjende, gælder det dog om at holde tungen lige i munden – ellers er du færdig!

Fjendetyper

Der findes som standard 4 typer aliens man kæmper imod. Hver især har de sine styrker og svagheder og kræver forskellige taktikker. Den fjende man møder mest er The Fallen. De angriber oftest i små hold med en eller to kaptajner, og hvor resten af holdet består af svagere fjender, som dog kan blive problematiske i større antal eller hvis de sniger sig om bag dig (nogle fjender kan gøre sig usynlige, så pas på). Deres svage punkt sidder som standard i hovedet, så et velplaceret headshot er den bedste måde at få bukt med The fallen på.

Når man modsat kigger på f.eks. Vex (terminator-agtige, laserskydende, onde robotter), angriber de altid i store mængder, bruger en betydeligt anden slags våben (Et ord: LAZORZ!) og som standard sidder deres svage punkt i maven, fremfor i hovedet. Det at hver fjendetype er unik og kræver en anden slags taktik, skaber variation i kampsekvenserne. Til tider bliver man endda fanget imellem to typer aliens, som så både kæmper mod hinanden og dig – Det kan både være godt og skidt.

Udstyr og opgraderinger

Der er andre måder at forbedre sin kampdygtighed og udholdenhed på i Destiny. Hver gang en fjende dør er der chance for at de taber et stykke udstyr, enten i form af et våben, panser eller ’ingrams’. Panseret, såsom hjelme, brystpanser, bukser, m.m., giver oftest armor (som forbedrer din udholdenhed), og noget af det sjældne udstyr giver også andre stats som strength og dicipline, der forbedrer din Guardian på forskellige måder.

Ingrams er en form for kister der skaber et vilkårligt stykke udstyr til din guardian. Du kan altid se hvilken type udstyr du får fra en given ingram. Hovedreglen er at ingrams altid skaber udstyr der nogenlunde passer til dit level.

Noget udstyr kan også opgraderes og derved give din Guardian bonus effekter. F.eks. har nogle handsker en bonus effekt der gør at din guardian er hurtigere til at bruge nærkampsangreb eller lade et bestemt type våben. Måden man låser op for disse på er at samle nok erfaringspoint og derefter låse op for effekten for penge. Disse bonus effekter kan også optræde på våben.

Jo mere sjældent et stykke udstyr er, jo bedre stats har det og jo flere bonus effekter kan man låse op for, i bedste MMO-stil. For at indikere graden af sjældenhed er udstyret farvekodet. Farverne de bruger er de samme som MMO-spil (blandt andre) har brugt de sidste 10 år: Hvid (common), grøn (uncommon), blå (rare), lilla (epic) og orange (legendary).

Man ender ofte med at have en masse udstyr liggende, fra foregående levels eller fordi man allerede har identisk eller bedre udstyr. Heldigvis er det nemt at omforme det overflødige udstyr til penge og materialer, hvilken endda kan gøres mens man er i marken. Et enkelt tryk på en knap = profit!

The Tower: En social questhub og butikscenter

Men alt skal jo ikke handle om at skyde aliens og andre spillere. Mellem hver mission har du mulighed for at tage tilbage til den sidste by på jorden og købe udstyr. Der er to hovedformål med denne sociale hub. Det første formål er at man kan købe udstyr til sin karakter eller indløse de førnævnte ’ingrams’.

Det andet formål er at man kan samle quests. De er anderledes fra dem man finder på Patrol-missioner, da de gælder en helt område og kan spænde over lang tid. Ofte giver de spilleren en bestemt udfordring, f.eks. at dræbe to fjender med ét skud mens man bruger en ’fusion rifle’, eller at få 100 headshots. Yderligere kan man få Crucible quests, som kun kan klares i spillets PVP-del. Disse quests, PVE som PVP rigtig mange erfaringspoint og penge samt dejlig meget loot, så de er 100% værd at gennemføre.

Sidste detalje omkring The Tower er at du kan møde og interagere med andre spillere. Her kan man inspicere andre spilleres udstyr, invitere dem til et fireteam eller sågar danse med dem.

Visuel præsentation

Visuelt er Destiny et rigtig flot spil. Men det lider lidt under at være udgivet på tværs af to generationer. Som resultat slår spillets grafik ikke altid én som værende ’next-gen’-grafik, hvis man spiller det på f.eks. Playstation 4. Der er dog nogle steder hvor lysindfald, teksturer og effekter ser rigtig flotte ud.

Spillet kører ubeklageligt ved 60 FPS og den eneste klage på området er at loading-tiderne er utroligt lange, mellem missioner, og det på trods af at man installerer en stor mængde data inden man kan spille spillet. Spillet har dog ingen loading-tider mens man er på en planet eller er i færd med en mission.

En meget positiv pointe ved Destinys visuelle præsentation er dog, at det visuelt æstetiske aspekt er utroligt godt gennemført. Man kan virkelig føle der er gået meget arbejde i at skabe spillets miljøer og grafiske stil.

Lydside

En af Destiny’s bedst gennemførte aspekter er helt sikkert spillets lydside. Lydsiden komplementerer den visuelle æstetik helt enormt godt og musikken er smukt komponeret og giver en følelse der er en blanding mellem det ydre rums ærefrygtighed og legendariske heltesagn. Har man spillet et Bungie-spil før kommer dette nok ikke som en overraskelse, men man kan virkelig mærke de har lagt mange kræfter i denne side af spillet.

Mange på internettet har kritiseret Ghost’s stemmeskuespiller, nemlig den gæve Peter Dinklage, bedst kendt for hans rolle som Tyrion Lannister i TV-serien Game of Thrones. De føler at hans stemmeskuspil er under al kritik og at han har manglet forståelse for de linjer han har læst op. Jeg er dog ikke så dømmende på det punkt og synes generelt han gør det overbevisende. Det ødelægger i hvert fald ikke min indlevelse i spillet. Dog er der en del andre stemmeskuespillere der gør det væsentligt mere overbevisende. Dette er dog ingen grund til at trække fra lydsiden karakter, som er top notch.

Konklusion

Destiny er et solidt spil, hvis systemer fungerer ubeklageligt det meste af tiden og spillet kan til tider skabe et utroligt tilfredstillende flow. Spillet blander genrer som RPG, Shooter og MMO godt, men det er en skam man generelt kun kan spille 3 personer sammen. Historien er ikke specielt nyskabende, men fungerer fint. Indhold er der masser af, men kan til tider føles redundant. Bliver man træt af kampsystemet, bliver man træt af spillet. Spillet har derimod fantastisk æstetik, dog mest på lydsiden. Alt i alt et solidt spil, men det lever ikke helt op til sit hype. Hvis du er vild med shooters på konsoller, og samtidig godt kan lide at spille MMO-spil, så er Destiny perfekt til dig.

 

Historie og indhold: 3/5

Gameplay: 4/5

Visuel præsentation: 4/5

Lydside: 5/5

Total = 4/5