Seneste

E3: EA snakker EA sports-spil

970

10-06-2014 02:24

Til årets E3 skal EA naturligvis også ind på deres sportssatsninger. I det hele taget virker det ikke til, at 2015 vil være det store år for deres sportsserier. EA løb ganske let og elegant over NHL og kom nærmest ikke ind på nævneværdige ændringer.


I Madden-serien er fokus absolut størst på, at man har ændret det således at man selv kan vælge, hvad kameravinkel man vil bruge. Som general i forsvarskæden, vil det måske virke mere naturligt at man ser spillet bagfra, så man bedre kan overskue og forsvare angrebsspillet.


UFC 2015 forbedrer i år mange små detaljer. Samtidigt loves det, at Bruce Lee bliver en spilbar karaktér.


Fifa-serien fokuserer i år i særdeleshed på den emotionelle side af fodbolden. Tilskuerne skal give større indflydelse på fornemmelsen af kampen. F.eks. når fansene står på The Kop og hepper på Liverpool. Spillerne skal også have det som udviklerne kalder hukommelse, så de bedre fremviser den nerve, der passer til kampens tændingsniveau. Derudover søger Fifa 15 også at gøre de små dueller mere realistiske, når der hives i trøjen, laves skulderskub osv. En sidste ting EA virkelig brugte tid på at fremhæve ved Fifa 15 var, at hjørneflagene nu kan bevæge sig.


Sidst, og nok den mest interessante del af dette EA Sports-fokus, må klart være EA PGA tour. I denne, som naturligvis også virker som et almindeligt golfspil, bliver der også indlagt en ekstrem vinkel. Spiller man "extreme" ændrer golfkonceptet sig stadigvæk ikke; man skal stadigvæk have slået sin lille hvide bold i et hul. Forskellen er dog, at normalt skal man have den i et lille hul på en græsplæne. I extreme mode skal man skyde den over en stor afstand, op på f.eks. et krigsskib. Dog ikke bare et krigsskib, men et skib der er midt i en krigszone, med skudsalver og i flammer, imens det sejler direkte ind i en ø.