Seneste

E3: Grim Fandango-remake på vej!

943

10-06-2014 08:02

Sonys konference er netop overstået og undertegnede må indrømme, at have hoppet mindst to gange. Nyt fra From Softwares Project Beast og endelig (!!!) kommer der en Grim Fandango remake.


Grim Fandango er et legendarisk Point-N-Click spil fra 1999, men rent faktisk en perle af mange fra det førhen så store Lucas Arts Studio. Den gang stod Tim Schafer for det, men sidenhen er han rykket til det ganske anerkendte Double Fine Studios. Det har derfor ikke været muligt for ham at få genudgivet spillet, før han fik erhvervet rettighederne til disse spil igen.


Tiderne er skiftet, og Lucas Arts er blevet opkøbt af Disney. Via Disney er det så lykkedes Sony at opkøbe rettighederne til netop Grim Fandango og sende dem videre til en af de oprindelige udviklere af spillet, netop Tim Schafer, der vil søge hjælp i sit spilstudie.


Der var ingen forlydender om, hvornår spillet vil komme, og intet nyt materiale fra spillet. Alligevel kan det garanteres, at dette spil er værd at holde øje med – og vi må krydse fingre for, at det blot er et af mange Lucas Arts-remakes i den kommende tid! Nok er Grim Fandango en af de mest lysende perler, Lucas Arts leverede, men med et spilkatalog der tæller Monkey Island-serien, Full Throttle, Maniac Mansion: Day of the Tentacle og mange flere, så er der masser af remakes man kan håbe, ser dagens lys.


Da intet nyt materiale blev vist, kan vi desværre ikke vise noget derfra. I skal dog ikke snydes, og herfor serveres en god, gammel Grim Fandango trailer.