Seneste

E3: Little Big Planet 3 annonceret

862

10-06-2014 17:59

I nat afslørede Sony at Little Big Planet 3 er på vej til Playstation 4. Den visuelle del har naturligvis fået en overhaling, for at leve op til nextgen, samtidigt med at de har lavet nogle tilføjelser. De mest markante var tre nye protagonister. Disse er Oddsock, Toggle og Swoop.



Ganske kort, så er Oddsock en hurtig lille sok, der kan lave walljumps. Toggle er en strømpe, der kan enten gøre sig meget stor og skubbe tunge ting, eller gøre sig meget lille og komme igennem der, hvor de andre ikke kan. Swoop er en fuglelignende strømpesok der kan flyve. Samtidigt kan den også løfte de andre spillere, for på den måde at hjælpe dem op i nye højder.


Så tænker man måske, "Jamen, er Little Big Planet 2 da ikke stort set lige udkommet – og hvad så med alle de custom-made baner, der er lavet dertil?" Sony annoncerede i samme ombæring, at Little Big Planet 3 vil være bagud-kompatibel med de tidligere spil, hvorfor der allerede nu er et utal af baner at spille.


Little Big Planet 3 kommer til jul.