Seneste

E3: Ny information om Witcher 3

904

10-06-2014 02:56

Microsofts E3-show gav os et større indblik i, hvad det nye Witcher-spil vil komme til at tilbyde. I videoen præsenteredes man seerne for en verden, der minder om en blanding af Dragon’s Dogma og Skyrim. Altså en open-world med mytiske dyr.


Størrelsesmæssigt blev der givet udtryk for, at verdenen er meget stor. Præcist hvor stor, sagde de dog ikke, men i præsentationen står de på en klippe og kan se meget langt, hvor der siges at alt der kan ses derfra er spilbart. Præsentationen lagde fokus på en lille side-quest, hvor man som Witcher bruger sine sanser til at følge en blødende grif. Denne grif jagtes igennem åer og skov, for til sidst at blive mødt i en kamp til døden, på toppen af en klippe.


Om det var Geralt of Rivia der igen er hovedpersonen, er undertegnede ikke helt sikker på. Nok lignede figuren rigtig meget, men der var alligevel nogle differencer ved ansigtets form, i forhold til Witcher II. Men det finder vi nok snart ud af!


Undertegnede kan personligt ikke vente på Witcher 3, med alle de tiltag der er taget. Kan I?