Seneste

E3: Zelda Wii U vist til E3 – Open world og imponerende grafik

922

10-06-2014 23:45

Det længe ventede The Legend of Zelda til Wii U blev endelig vist ved årets E3, da Nintendo sendte deres Digital Event. Eiji Aonuma, instruktør for Zelda-serien, snakkede først og fremmest lidt om, hvor deres inspiration til det nye Zelda kom fra. Han snakkede om, at det oprindelige og helt klassiske The Legend of Zelda til NES, var meget mere open-world og ikke særlig lineært i forhold til de 3D Zelda-spil der er blevet lavet siden Ocarina of Time, som har været mere lineære. 


Nintendo eksperimenterede allerede med en mere open world tilgang til Zelda-serien i sidste års A Link Between Worlds, hvor de fleste items blev lejet udenfor dungeons og de fleste dungeons kunne tages i vilkårlig rækkefølge (meget i stil med det oprindelige Zelda). 


Herefter fik vi en in-engine demo (ifølge Nintendo kommer spillet til at se sådan ud på Wii U) at se, hvor Link sidder på sin hest Epona i et grønt område (Formodentligt Hyrule Field). Der er mange forskellige elementer i billedet, såsom et lille hus, nogle bjerge i baggrunden, græs og træer. Eiji Aonuma nævner at alle områder kan nås, også bjergene i baggrunden, hvilket giver et indtryk af at Hyrule i det nye Zelda-spil bliver meget lig hvad vi har set i open world RPG-spil såsom Fallout, Skyrim og det kommende Witcher 3


 



 


Efterfølgende fik vi lidt action at se, da et monster kommer frem og følger efter Link, som rider væk fra monstret. Monstret skyder laser ud af sit øje og smadrer det omkringliggende miljø, hvilket giver en idé om at det næste spil måske kommer til at have destruabelt miljø. Da Link når en bro indhenter monstret ham og ødelægger broen. 


 



I dette øjeblik ser vi Link’s nye design, som er drastisk anderledes fra Link i den grønne tunika, som vi kender så godt. Hans tunika er blå, hans hår er samlet i en hestehale og hans design er genelt mindre og slankere, hvilket giver ham et smidigt look. 





Han har også en bue, som fungerer lidt anderledes end vi er vant til, da den både virker til at kunne skyde bombepile men også energipile. Det lægger måske op til at Link’s våben kan modificeres eller man kan bruge dem på flere måder end en. 





Men nu er det nok med beskrivelser og billeder! Her er den flotte demo i videoformat: