Seneste

Indtastninger i database tyder på nyt hardware fra Microsoft

1273

14-04-2016 11:57

Der er gået mange rygter på det seneste omkring hvorvidt Microsoft er igang med en ny udgave af XBOX One. Selv har XBOXs egen frontmand været ude at sige at han ikke er tilhænger af en såkaldt XBOX 1½, men måske har de stadig nogle planer i ærmet.



Det tyder en ny opdagelse hos FCC dog på at de har. FCC, som står for Federal Communications Commision, er  det sted hvor man skal registerere nye kommunikationsenheder i USA, før det kan blive godkendt og solgt. I deres database har en vågen NeoGaf-bruger fundet to indtastninger, med navnene 1682 og 1683, som tilhører Microsoft.



Endnu mere interessant er det at deres tilgængeligheddato på markedet står som henholdsvis d. 25 juni og 29. juli. Dette er umiddelbart efter E3 og kunne tyde på at Microsoft måske lancerer to nye stykker hardware. Om dette er den rygtede XBOX 1½ eller om det er en Slim Udgave af XBOX One, sådan som de forrige generationer har set det, er ikke til at vide. Vi ser spændt frem til Microsofts pressekonference ved E3, for hvem ved, måske har de nogle overraskelser klar til os. Dette skal selvfølgelig tages med et gran salt, før det er bekræftet.