Phasmofobia er dette års gyseroplevelse

Mit forhold til horror-genren er meget ambivalent. På den ene side elsker jeg genren, og på den anden side hader jeg den. Det er derfor altid med blandede følelser, at jeg sætter mig ned og spiller et gyserspil. Gang på gang undrer jeg mig over, at jeg nu frivilligt udsætter mig selv for nye chok og gys. Det var den samme følelse jeg havde, da jeg satte mig foran skærmen og tændte for Phasmofobia. Jeg havde ikke hørt om spillet før, men kunne konstatere, at der var tale om et gyserspil.

5 minutter inde i turtorialen stod det klart, at det blev en lang aften – på den gode måde. Phasmofobia er nemlig et af de mest uhyggelige spil, som jeg har spillet længe. Og samtidig et af de sjoveste multiplayer-spil jeg har spillet med mine venner i år. Jeg har gentagende gange kastet mig baglæns for at flygte og grinet højlydt når jeg slap væk mens en af mine venner blev fanget.

Phasmofobia går ganske enkelt ud på, at dig og op til 3 af dine venner skal på opdagelse et sted, der er hjemsøgt. I er spøgelsesjægere og skal ved hjælp af diverse remedier fremprovokere paranormal aktivitet og på baggrund af dette fastslå, hvilken type spøgelse der er tale om. Spøgelsestypen er vigtig, for det er den, der bestemmer, hvordan spøgelset opfører sig overfor dig. Eksempelvis er en dæmon meget aggressiv og du skal dermed være meget på vagt overfor denne.

En jagt starter altid på samme måde. Dig og dine venner starter i bilen, hvor I kan planlægge jeres tilgang til opgaven. Her har i basal information såsom hvad spøgelset hedder, hvordan banen ser ud og de opgaver, som I kan udføre for at få ekstra point på banen. I bilen befinder sig også de ting, som I hver især har taget med på opgaven. Dette er alt fra lommelygter til termometre. Disse skal I så fordele blandt jer da hver spiller kun kan have 3 ting med sig. Det betyder også, at I på mange opgaver vil skulle flere gange frem og tilbage mellem bilen, hvilket kan resultere i meget heftige situationer.

Inde i de huse og bygninger som I besøger er stemningen utrolig gyselig. Forestil dig den mest intense gyserfilm du kan forestille dig, og så har du stemningen indenfor. En utrolig alarmerende støj sætter stemningen i de mørke lokaler. Du kan tænde lyset, men spøgelset kan naturligvis vælge at slukke for det, ligesom det kan forstyrre din lommelygte. Du kan kun se spøgelset, hvis det vælger at vise sig for dig, og i det tilfælde kan det godt betale sig at komme væk. Du kan ikke løbe, men kun gå langsomt og lidt hurtigere. Det betyder, at du i paniksituationer bliver utrolig skræmt og kun kan flygte meget langsomt.

Lydbilledet i Phasmofobia er noget af det der gør spillet så genialt. Jeg vil kraftigt anbefale, at du undgår at bruge Discord når du skal spille spillet. Brug af ingame voice-chatten vil løfte spiloplevelsen betragteligt. Du kan høre dine medspillere når de er tæt på, og når de er langt væk, kan I kommunikere via walkie-talkies. Spøgelset kan selvfølgelig forstyrre radioforbindelsen, så I pludselig ikke kan kommunikere, hvilket sjældent er et godt tegn, og i øvrigt gør det hele mere skræmmende. Spillet benytter sig også af Microsofts talegenkendelse (den engelske), hvilket betyder, at du i begrænset omfang kan få svar på dine spørgsmål, hvis du stiller spøgelset spørgsmål.

Phasmofobia er i skrivende stund early acces, hvilket betyder, at du kan forvente fejl her og der. Det er dog ikke game-breaking, men højst lidt irriterende og intet i forhold til den oplevelse der venter dig. Hvis du har et par venner at spille med, som er friske på lidt gys er det et must have. Hvis ikke kan det stadig anbefales, men det er klart et spil, som egner sig bedst til multiplayer med folk du kender. Det er klart en af efterårets perler, som jeg varmt kan anbefale.