Seneste

Playception søger crew

1686

27-04-2016 16:23

Er du vild med spil og har noget på hjerte? Brænder du for at skabe fede events for gamere? Vil du gerne streame de nyeste spil? Er du interesseret i at lave Let’s Plays? Så er Playception.com måske stedet for dig!



Vi søger hele tiden at udvide redaktionen på Playception.com, for at vi lave mere og bedre content til vores brugere. I den forbindelse søger vi nogle helt bestemte roller der skal udfyldes. Arbejdet er frivilligt, men af og til falder der frynsegoder af, så som spil eller gratis presseadgang til udvalgte events. Her er de roller, som vi søger besat: 



Skribent



Vi søger nyheds-, artikel- og anmeldelsesskribenter. Er du god til at formulere dig, brænder for computerspil og er interesseret i at fortælle hvad du har på hjerte? Vi har altid brug for flere skribenter der kan være med til at skrive content. Som anmelder får man tilmed mulighed for at beholde de spil man anmelder. Vi kræver at du er velformuleret og skriver uden de store stavefejl. Hvis du er interesseret, så skriv en ansøgning til [email protected] og vedhæft en prøveanmeldelse af et spil du selv vælger.



Streamer



Som led i vores strategi bruger vi meget tid på at streame både nye og gamle spil og derfor søger vi redaktionsmedlemmer der vil dedikere sig til streaming. Har du en god stemme og er glad for at spille spil foran et live publikum, så er du måske den vi søger? Vores krav er blot at du er komfortabel foran et kamera og kan optræde for et live publikum. Du behøver ikke nødvendigvis være god til at spille spil. Du kommer også til at arbejde tæt med vores medieafdeling, der skaber video content. Send en ansøgning til [email protected] og vedhæft en video hvori du præsenterer et spil du selv vælger.



Mediemedarbejder



Elsker du at arbejde med video content og videoredigering eller kunne du godt tænke dig at være med til at lave Let’s Play-videoer? Så er det måske dig vi leder efter. Vi leder efter mediemedarbejdere der vil være med til at skyde Let’s Play videoer, redigere videoer og arbejde med vores Twitch- og Youtube-kanaler. Du behøver ikke være en troldmand til Adobe Premiere eller andre videoredigeringsprogrammer, men vi kræver at du er punktlig med deadlines og er passioneret for video content. Du kommer i øvrigt til at arbejde tæt med vores steaming-afdeling. Send en ansøgning til [email protected], hvis du er interesseret.



Social Media-ansvarlig



Sociale medier bliver mere og mere vigtige når det gælder om at holde kontakt med sine brugere og sprede ordet om sit produkt. Derfor leder vi efter et redaktionsmedlem, der vil dedikere sig til at tage sig af vores sociale medier, som Facebook og Twitter. Dine opgaver kommer til at indebære at opdatere vores facebook- og twitter-profiler med nyheder, annonceringer og gaming-relaterede delinger, samt kommunikation med dem kommenterer på vores posts. Vi kræver at du er velformulret og kan skrive korte, fængende tekster. Hvis du er interesseret, så send en ansøgning til [email protected] og tilføj en fiktiv facebook opdatering for en af vores nyheder, som du kan finde på www.playception.com.



Shop Keeper



En af vores kerne-features på Playception.com er vores online shop, hvor brugere kan bruge deres optjente mønter på spil og merchandise. Der kommer løbende nye produkter til butikken og derfor søger vi en shop keeper der vil tilføje nye produkter til butikken. Du kommer til at være ansvarlig for at vi har en shop med mange produkter at købe, mens du også skal skrive nyheder når nye produkter bliver tilføjet. Hvis du er interesseret, så skriv en ansøgning til [email protected].