Seneste

Sony: 17.7 millioner Playstation 4-enheder solgt det sidste finansår

1069

28-04-2016 09:55

Det er ingen hemmelighed at det går godt for Sony i denne konsolgeneration, hvor hverken Wii U eller XBOX One, når solgte enheder til sokkeholderne. Det ser dog ud som om at det forspring, som Sony havde, nu er blevet endnu større.  



Sony rapporterer nemlig at de i det sidste finansår har solgt 17.7 millioner Playstation 4-enheder, hvilket forøger deres Game & Network-afdelings indkomst med 84 procent.   



De 17.7 millioner er en forøgelse fra sidste år, hvor Sony "kun" solgte 14.8 millioner enheder, hvilket i sig selv er mere end Wii U'en har solgt til dato. Det går altså godt for Playstation, men det er også der hvor Sony klarer sig bedst, eftersom deres andre afdelingers finanser står relativt stille i forhold til Game & Network-afdelingen. 



Til efteråret lancerer Sony sit nye VR headset og samtidigt går der rygter om en PS4-enhed der kan afspille spil i 4k, så det bliver helt sikkert interessant at følge Sony resten af året.