Super Smash Bros. er en serie der startede ud som et eksperiment for Nintendo. Da det første spil udkom til Nintendo 64, udviklet af HAL Laboratories (Bedre kendt som Sora Ltd. nu om dage) havde de ikke regnet med så god en modtagelse som det fik. Siden ’99 har serien vokset sig til en af de største og mest elskede Nintendo-serier overhovedet. Nu har vi så endelige fået fingrene i det fjerde spil i rækken, Super Smash Bros. for Wii U, som både har været utrolig hypet men også er blevet set som et af de få spil der kunne redde Wii U’en salg. Vi kigger på om spillet er hypen værd og om det kvalitetsmæssigt er dét spil som Wii U’en har brug for. Spillet blev udviklet sideløbende med 3DS-versionen, men vi prøver at fokusere på Wii U-versionen som standalone produkt.
Anmelderen har spillet Super Smash Bros. for Wii U i omkring 14 timer. Både singleplayer, local multiplayer og online-delene er blevet afprøvet. Anmelderen spiller ikke Super Smash Bros. på kompetitivt plan.
Indhold
Super Smash Bros. for Wii U er spækket med indhold. Allerede når du kommer ind på menu-skærmen, har du et væld af muligheder, så som game modes, mini games og meta-systemer, som du kan bide tænderne i. Til tider kan indholdets mængde være en smule overvældende, ikke mindst fordi menuen er sat op som den er.
Game Modes
Game modes i spillet er generelt set delt op i single player og multiplayer content. Der er en masse klassiske game modes, så som 4-player Smash, Classic mode (Player vs. CPU, med en boss til sidst), All-star mode og Event Mode, omend de fleste af de velkendte game modes har fået et twist der gør dem unikke fra deres modparter i foregående spil i serien. Eksempelvis kan man nu i classic mode satse spillets møntenhed på at sætte sværhedsgraden op og få bedre belønninger. Dette fungerer godt da det giver spilleren større mulighed for skræddersyet sværhedsgrad og det er klart en forbedring, som også giver mere replay value.
Der er dog også en del nye game modes. Her kan blandt andet nævnes Special Orders og Smash Tour. Special Order er til de spillere der elsker udfordringer der belønner. Special Orders genererer nemlig hele tiden nye kampe med hver deres unikke sværhedsgrad og mål der skal opfyldes. Der findes to varianter af denne game mode. Mens man i den ene bruger penge hver enkelt udfordring og bliver belønnet med det samme, så betaler man et engangsbeløb i den anden hvorefter man påtager sig en serie af udfordringer, men får først belønningen når du er færdig. Denne game mode fungerer rigtig godt og man kan få mange timer til at gå med den. Det er også en af de mest effektive måder at skaffe meta-belønninger, som trofæer og custom-dele på.
En anden ny game mode er Smash Tour, som desværre er lidt af en skuffelse. I denne Mario Party-lignende spiltilstand skal fire spillere dyste på et bræt om at få så mange characters på deres hold som muligt, som så i sidste kamp skal kæmpe mod hinanden. De figurer man har på ens hold fungerer som liv. Ulempen er dog desværre at denne game mode er utroligt forvirrende og den del af gameplayet der foregår på brættet hverken er speciel dyb eller underholdende. Der hvor man bedst kan påvirke spillet er når man en sjælden gang kolliderer med en anden spiller, hvilket gør at alle 4 spillere skal kænpe mod hinanden under nogle randomized vilkår. Umiddelbart er undertegnede ikke imponeret og det er derfor underligt at Smash Tour optager sin egen knap på hovedmenuen.
Sidst men ikke mindst har vi også 8-player smash. Undertegnede har desværre ikke fået testet denne del, da det kan være svært at skaffe 8 spillere i eksamensperioden. Denne del opdateres så snart anmelderen har afprøvet 8-player smash.
Udover alt dette er der en række mini-games, men hvis jeg skulle beskrive dem alle, ville vi aldrig blive færdig med denne anmeldelse. Spillet er spækket med indhold og du vil snildt kunne finde masser at lave, når du ikke tæver dine venner i 4-player eller 8-player smash.
Figurgalleri
Super Smash Bros. for Wii U har et massivt figurgalleri. Hvis man tæller de tre Mii Fighter typer med indeholder spillet 52 forskellige karakterer man kan spille som, hvoraf kun 6 af dem er kloner, som tilgengæld er meget mere differentienteret denne gang, både stat-mæssigt og variation i angreb. Der er et stort antal karakterer der er låst op fra start, men der er stadig en håndfuld man skal låse op for gennem de forskellige game modes. Mange af de helt nye figurer er interessante og føles friske i deres spillestil. En tendens er dog at mange figurer nu har et counter-angreb, som giver figurerne mulighed for at vende en anden figurs styrke imod dem selv. Undertegnede synes dette er en smule ærgeligt, da jeg hellere så der var en større variation og kreativitet i specialangrebene, men fordelen er, at det giver bedre mulighed for en mere defensiv spillestil.
En anden tendens er at nogle af de figurer som kunne transformere sig, så som Zelda/Shiek og Samus/Zero Suit Samus er blevet opdelt til at være seperate figurer. Dette skulle eftersigende være resultat af 3DS’ens hardware-mæssige begrænsninger (spillene blev jo udviklet samtidig og målet var at de skulle have det samme figurgalleri), men undertegnede er blevet glad for denne opdeling. Shiek og Zero Suit Samus er blevet balanceret bedre som resultat og fungerer rigtig godt som standalone figurer.
Jeg vil ikke gå for meget i dybden med de enkelte karakterer, da det ville tage for meget plads, men skriv gerne i kommentarfeltet hvis du vil høre min mening om en bestemt karakter.
Custom Fighters
En ny feature som SSB for WiiU indeholder er customization af karakterer. Dette kommer først og fremmest til udtryk i Mii Fighters, som er en måde for spillere at lave deres helt egne figurer på. Man kan vælge imellem de tre typer: Swordfighter, Brawler og Gunner. Man kan via equipment tweake deres stats indenfor fart, forsvar og angreb. Jeg føler dog at equipment er klodset måde at styre disse stats på og et andet system ville måske være mere behjælpeligt. Equipment-dele er ligeledes en del af meta-belønningssystemet, og skal indsamles via andre game modes i spillet så det kan være en langsommelig process at indsamle det equipment man skal bruge.
Når man har tweaket sin figurs stats, kan man ændre deres special angreb. Alle fire special angreb kan udskiftes og alle ’slots’ har tre forskellige angreb der kan vælges imellem. Denne del er meget sjov, da det er nemt at skabe sin unikke Mii-karakter, men jeg savner dog flere valgmuligheder (dette gælder kun Mii Fighters), i forhold til udvalg af special angreb og måske muligheden for at ændre nogle A-angreb. Dette ville give endnu mere frihed i at skabe sin egen fighter i Smash Bros. De kan dog kun bruges i offline game modes eller når man spiller mod venner.
Både stats (via equipment igen) og special angreb kan også tweakes på de almindelige figurer, men alle de nye special angreb, skal indsamles på samme måde som equipment, altså via meta-belønninger. Du skal være heldig at få dem som belønning når du får en customization-del og det kan tage utrolig lang tid. Der er nemlig over 500 variationer af special angreb til alle de eksisterende karakterer og det er utroligt frusterende at tænke på hvor lang tid det kommer til at tage. Ydermere er der det problem, at customized fighters, ligesom Mii Fighters, kun kan bruges i offline game modes eller når du spiller mod venner online. Det forventes heller ikke at Custom figurer vil blive tilladt i eSport-turneringer, grunden at det kan være svært at vide om karaktererne er balancerede. En fordel som Custom figurer dog kan give er at man kan tweake dem til bedre at klare nogle udfordringer i offline-indhold, samt at spilleren kan få lov at skræddersy en karakter til deres egen spillestil. Spiller man kompetitivt, skal man skal nok ikke vænne sig for meget til f.eks. at spille en Bowser der har fået højere speed stats, da han ikke vil være brugbar når man spiller i turneringer eller online mod fremmede.
Baner
Spillet har en god mængde baner med. Ud af de i alt 47 baner er der både en håndfuld tilbagevendende klassikere fra tidligere spil, men også rigtig mange nye baner – alle baseret på både nye og gamle Nintendo-franchises. Generelt set er der et rigtig godt udbud, med en masse variation i opbygning, tema og funktion. Som en ny feature har alle baner en såkaldt Omega-tilstand, som sådan set bare betyder at banen kan tage form som Final Destination. Dette skulle give spillere på højt niveau der kun spiller Final Destination uden items, en del mere variation at vælge imellem, omend det kun er det visuelle tema. En anden ny feature er Stage Bosses, så som Ridley fra Metroid og Yellow Devil fra Mega Man, som ændrer spillet markant når de kommer frem på skærmen, da de er mere hårdslående end andre forhindringer på banen. Nogle af dem kan sågar omvendes til at kæmpe for sig.
Nogle baner er bygget specifikt til 8-player Smash, så som Big Battlefield (en bredere version af den originale bane) og Jungle Hijinxs. Sidstnævnte lader endda spillerne spille i baggrunden af banen. Dette er den eneste bane hvor man kan det, og det er måske meget godt, da det kan være svært at vænne sig til at spille i baggrunden, mens der samtidig sker ting i forgrunden.
Stage Builder
Hvis man synes at de almindelige baner ikke er nok, så vender Stage Builder-funktionen tilbage. Den fungerer dog lidt andeledes end den gjorde i Brawl. Man kan her bruge Wii U Gamepad’en til at tegne banerne helt som man vil have dem. Man kan både lave solidt tærran, kanter man kan hænge fast på, samt platform man kan hoppe igennem, hvilket giver større valgfrihed føles det. Denne valgfrihed gælder dog kun for terrænet. Man kan også sætte nogle objekter ind, så som damage zones, kanoner og bevægelige platforme, men udbudet virker meget småt.
Online Modes
Spillets online-del er blevet udvidet markant. I Brawl kunne man vælge at spille med venner eller mod fremmede, og så kunne man også spectate andres kampe. I SSB for Wii U er online-delen delt op i ’With Friends’ og ’With Anyone’. I venne-delen har du mulighed for at spille mod dine Nintendo ID-venner og sætte spillene op stortset som sad du i din egen stue og spillede. Denne del tillader endda samtaler over Wii U Gamepad’ens indbyggede mikrofon- og højtaler-system, men for det første er lydkvaliteten noget ringe og for det andet kan man ikke snakke sammen under kampene, så desværre er ’smack talk’ ikke en mulighed, som hvis man sad i samme sofa. Dette er en smule ærgeligt, da den venlige rivalisering, spillere imellem, er en del af at spille Smash med sine venner. Dette er dog også den eneste klage undertegnede har til denne del.
I ’With Anyone’-sektionen fungerer tingene lidt anderledes. Først får spilleren valget mellem ’For Fun’ og ’For Glory’. ’For Fun’ følger samme party-agtige tilgang til spillet som når man spiller Smash Bros. normalt, med items og de almindelige baner. Man kan vælge at spille 4-player free-for-all eller 2v2. ’For Glory’ er Nintendos svar på kompetitivt spil. Man kan enten spille 4-player free for all, 2v2 eller 1v1. Alle disse game modes er uden items, men i 1v1 spiller man altid på Omega-baner (beskrevet tidligere). 1v1 er nok den mest seriøse spiltilstand i ’For Glory’ og det er utroligt fedt at få lov til at teste sine evner mod fremmede spillere fra hele verden. Mens ’With Anyone’ er hvad man kan forvente af Smash Bros.’ online-oplevelse er ’For Glory’ en rigtig velkommen tilføjelse der gør at spillet har meget lang levetid, og ikke kun som et party-spil, når vennerne er på besøg.
En stor bekymring fra mange var om dette SSB ville have ligeså forfærdelig lag som Brawl, der nærmest var uspilleligt online. Undertegnede kan fortælle at det er meget sjældent man oplever lag. Der er oftest en meget lav latency, men den vender man sig hurtigt til, så spillet fungerer stortset ligeså godt som når man spiller offline. Det kræver dog at din Wii U sidder tæt på din Wi-fi router eller du har en omformer så du kan sætte netkabel i din Wii U for at få den bedste oplevelse. Det siger også sig selv at hvis man møder en modstander fra USA eller Japan, at så er forbindelse mere dodgy. Overall er online-delen markant forbedret.
Meta-systemer
Som altid er Super Smash Bros. spækket med meta-systemer i form af belønninger og bonus indhold. Trofæer, custom-dele og musik er blandt de mest typiske ting man indsamler. Man kan få belønninger fra storset alle game modes. De dukker sågar op fra tid til anden når man spiller Multiplayer Smash, omend ikke ligeså tit som i f.eks. Classic Mode eller Special Orders.
Challenges vender tilbage fra Brawl. Det er en form for achievements der giver belønninger og fungerer godt til at give spilleren mål hvis hun ikke kan finde ud af hvilket content hun skal give sig i kast med. Der er yderligere en masse statistisk menuer hvor man kan holde styr på sine data, som f.eks. hvor længe man har spillet, hvor mange kampe man har vundet/tabt, m.m.
For meget content?
Super Smash Bros. er som tidligere nævnt spækket med indhold. Der er vitterligt timevis af indhold i hver enkelt game mode, så selv hvis man ikke lige har nogle venner at spille med på et givent tidspunkt er der masser at give sig i kast med som enkelt spiller. Der opstår dog et lille problem ud af mængden af indhold: Det er uoverskueligt og (som andre anmeldere også har nævnt) så mangler der en rød tråd der binder indholdet sammen. I Melee var indholdet overskueligt (omend stadig massivt) og i Brawl var det Subspace Emissary-kampagnen der samlede indholdet. Det er lidt som om der ikke har været et overblik over indholdet, men at målet bare har været at stoppe så meget indhold i spillet som muligt. Fordelen er dog at man altid har noget at lave, dog er deres pacing en smule kritisabel især i forhold til at indsamle custom-dele, da det virker som om alt for mange ting er RNG-baserede (Random Number Generator).
Gameplay
Kernen af Smash Bros. gameplay er kampene. Spillet har altid været et spil der er nemt at lære, men svært at mestre. Dette kommer til udtryk i måden man styrer spillet på. Til forskel fra kampspil som Street Fighter og Tekken, så er Smash Bros. ikke på samme måde styret af komplekse knapkombinationer, men mere styret af hvordan man kombinerer enkelte angreb, bevægelse og positionering. Dette går spillet en del simplere på overfladen, hvilket gør at nye spillere nemmere kan samle det op.
Styringen er særdeles responsiv i den forstand at din karakter gør præcis hvad du beder den om når du beder den om det. Dette har også noget at gøre med spillets hastighed. Det største problem undertegnede havde med f.eks. Brawl var at spillet var mærkbart langsommere end dets forgænger Melee. Dette gav også et indtryk af nedsat respons. Melee var dog måske i den anden boldgade, i det spillet var utroligt hurtigt, hvilket gjorde at det var sværere for en uerfaren spiller at holde trit med en erfaren spiller. SSB for Wii U har ramt balancen imellem Brawl og Melee. Det går hverken for langsomt til at man føler spillet ikke er responsivt, samtidig med at det heller ikke går så stærkt at man kan have problemer med at følge med. Man har tid til at læse sin modstander.
Hvordan spillet føles i hænderne på spilleren har også meget at sige i forhold til den responsive følelse og her er controlleren meget vigtig for de fleste. Smash Bros. for Wii U har et hav af muligheder når det kommer til controllers. Den mest omtalte tilføjelse er dog Gamecube controlleren, som normaltvis ikke kan bruges til Wii U. Nintendo har været så søde at udvikle et stykke hardware der via USB kan tilslutte din gamle GC controller til din Wii U. Denne virker dog kun med Smash Bros., men det gør at veteraner som jeg, der ikke kan spille spillet uden en GC controller, kan få lov at spille som i gamle dage. Wave Birds er også kompatible.
Der er én lille ekstra ting der også lige skal nævnes, nemlig at ’tripping’ er blevet fjernet. Tripping var en af de mest frustrerende aspekter af Brawl, som skete hvis spilleren bevægede sin karakter på en bestemt måde og gjorde at figuren formåede at falde over sig selv. Til tider virkede dette nærmest vilkårligt, selvom det nok var et bestemt bevægelsesmønster der var årsag til at det skete. Så tak til Sakurai og co., for at fjerne dette møgirriterende element.
Visuel Præsentation
Spillets visuelle præsentation er fænomenal. Det er fantastisk at se Super Smash Bros.-serien i HD for det første, og som det oftest er tilfældet med Nintendo, kører spillet ved 60 FPS på TV-skærmen. Kun meget sjældent har undertegnede oplevet FPS drops, og i de tilfælde var det ikke klart hvad der forsagede det. Det er dog langt fra noget spillet er plaget af. Detaljregraden på figurerne er høj og animationerne er af høj kvalitet. Der er iøvrigt en del ekstra kostumer, samt kostume farver at vælge imellem. Farverne er sprudlende og den visuelle stil er gennemført.
At spillet kører så godt kan dog være et resultat af, at der ikke sker fandens meget i baggrunden af banerne. Det er, som ofte mest bare en baggrund, hvor der ikke sker alt for mange krævende ting. Om det bare er et design valg eller om det er fordi Wii U’ens specs ikke ville kunne håndtere det, er svært at sige. Den eneste bane, hvor der sådan rigtigt foregår noget krævende i baggrunden er, som nævnt Jungle Hijinxs, hvor man kan kæmpe på den del af banen.
Lydside
Lydsiden har siden Super Smash Bros. Brawl været en stor ting i Smash Bros.-serien. Brawl havde en helt sindsygt stor mængde musik med: Både originale versioner af Nintendo-musik, samt remixes. Dette er også tilfældet i Super Smash Bros. For Wii U. Den måde musik og lyd fungerer på matcher stortset Brawl på en prik. Meget musik vender også tilbage, men der er skam også masser af nye numre.
Lydeffekterne er ikke til at sætte en finger på og den klassiske announcer som altid har været med i Super Smash Bros.-serien anlægger stemningen til at give øretæver perfekt. Super Smash Bros. for Wii Us hovedtema er helt nyt og er af samme kvalitet som hovedtemaerne fra Melee og Brawl. Lyddesign er også super vigtigt når det kommer til reponsivt spildesign og det klarer Super Smash Bros. for Wii U fantastisk.
Konklusion
Generelt set er Super Smash Bros. for Wii U et kæmpe spil. Som det kan ses er indholdsektionen i denne anmeldelse den længste og det er helt klart fordi det er, her de mest markante ændringer er sket og her den største del af spillet ligger. Man kan vælge kun at spille Super Smash Bros. for Wii U med sine venner når man har brug for et party-spil, men det kan helt klart anbefales at dykke ned i resten af spillets indhold, da der er mange timers underholdning.
Yderligere er spillets lineup af karakterer og baner (som er det største lineup de nogensinde har haft) i topklasse, både i form af balance, variation og interessant design - og de figurer der ikke fungerede så godt i ældre spil er blevet optimeret. En af de største forbedringer ved Super Smash Bros. for Wii U er spillets online-del, som både giver spilleren lov til at spille med venner (nærmest som sad de i samme stue), mod fremmede på et lavt niveau og mod fremmede på et højt niveau. Den mest markante forbedring er dog at den famøse lag fra Brawl er blevet fikset. Tak Sora Ldt.!
Når vi kigger på de største fejl ved spillets indhold kan jeg nævne pacing af meta-belønninger, at customized figurer (udover Mii Fighters) virker en smule uholdbare, da de kun kan bruges når man spiller offline, og at der næsten er for meget indhold at gabe over og at det mangler en gennemgående rød tråd. Det manglende overblik kan være et resultat af den ambitiøse opgave at udvikle et Smash Bros.-spil til to vidt forskellige platforme samtidig. Mange ville måske have foretrukket at Sakurai og co. havde fokuseret på én version.
Spillets gameplay er utroligt gennemført og det kan endda påstås at den fart og respons som Sakurai og co. har opnået er kommet et skridt tættere på Smash Bros. perfektion. Melee-entutiaster og Brawl-entutiaster er nok uenige i denne konklusion, men undertegnede mener at de har ramt en perfekt balance i Super Smash Bros. for Wii U. Visuelt og lydmæssigt matcher spillet de høje standarder som tidligere spil i serien har sat, og man kan som spiller ikke spørge efter meget andet.
Super Smash Bros. for Wii U kan varmt anbefales til alle Wii U-ejere, om de så er casual-spillere der har brug for et godt party-spil eller om de er hardcore kompetitive spillere der sætter pris på et godt kampspil.
Indhold: 4/5
Gameplay: 5/5
Visuel Præsentation: 5/5
Lydside: 5/5
Total: 5/5
For at give et billede af den kompetitive kvalitet af Super Smash Bros. For Wii U, har vi spurgt Julius Vissing (admin hos det danske Smash Bros. community) om hvad han tænker om spillet:
Jeg mener sådan set, at SSBU er et ok kompetitivt spil. Problemet er bare, at det ift. til Melee er for langsomt og ikke helt så underholdende. Dette er bl.a. fordi der ikke er så mange AT’s (Advanced Techniques) og muligheder for at bevæge sig hurtigere/bedre. Dybden af spillet er også begrænset af, at der ikke er så meget at udforske og opdage, hvilket også gør det mindre interessant.
Kampmæssigt er de defensive muligheder også alt for gode: skjold, rul m.v. er alt for effektive, hvilket gør spillet meget campy. Balancen i spillet er heller ikke så imponerende (Diddy og Sheik er igang med at dominere turneringerne). Forhåbentligt rettes alle disse ting i kommende patches.
Men står valget i mellem at spille SSBU eller Brawl, er det SSBU dog bedre på en del punkter:
- Ingen chaingrabs på grund af modificerede grab mechanics
- Bedre ledge mechanics
- Lidt hurtigere end Brawl
- Flere true/pseudo combos
- Balancen er ikke god, men den er lidt bedre indtil videre
Kort sagt synes jeg, at Nintendo har prøvet at gøre ting bedre end Brawl, men det er stadigvæk overhovedet ikke dybt nok og lige så sjovt som Melee.
- Tak til Julius Vissing for den kompetitive vinkel på spillet.